Golf på Öland

Øland danner en vidunderlig ramme om en golfoplevelse, og golfbanerne på øen er altid af høj kvalitet. Den ølandske natur er uforlignelig og byder blandt andet på det eventyrligt smukke naturlandskab Alvaret, som er på Unescos verdensarvsliste.

 

Ekerum Golf & Resort er det perfekte udgangspunkt for dit besøg på Øland. Med hele 54 hul fordelt på to 18-hulsbaner, en 9-hulsbane og en 9-hulskortbane er der golf for alle niveauer fra nybegynder til verdenselite.

Udover golfbanerne i høj kvalitet har du også både sol, hav og naturens ro i Alvaret lige i nærheden. Dertil kommer resortets udbud af alt fra god mad, til shopping og spabehandlinger, hvilket sikrer en fantastisk helhedsoplevelse på dit golfophold.

 

Den dejlige 18-hulsbane i Saxnäs ligger smukt placeret midt i et gammelt kulturlandskab, hvor der blandt andet findes smukke og velbevarede stengærder som er flere hundrede år gamle. Banen er lavet med skov- og parkdesign, hvor træer og naturen udgør naturlige forhindringer på banen. Den naturskønne placering er også udnyttet godt, og flere steder undervejs kan man nyde den flotte udsigt ud over Kalmarsund.

 

Grönhögen Golf Links er helt sin egen, og er en af de vildeste baner i Sverige. 18-hulsbanen er en harmonisk blanding af strategi og æstetik, og den vilde skønhed opleves overalt på banen. Grönhögen er en vaskeægte linksbane, og hvis det ikke var for de mange solskinstimer på Øland, kunne man næsten tro at man spillede i golfens hjemland, Skotland.

 

På vejen til Grönhögen får man desuden fornøjelsen af at køre gennem de smukke omgivelser i naturperlen Alvaret.