Ulricehamns Golfklubb

Del artiklen her

På Ulricehamns golfklub i Vestsverige mødes greenfee gæsterne af en uhøjtidelig atmosfære og en historie, der strækker sig tilbage til 1947. Der venter en varieret og spændende 18-hullersbane med kombineret park- og skovkarakter.

Banebeskrivelse

Den fine 18-hullersbane på Ulricehams GK smelter naturligt ind i omgivelserne og er en af de højest beliggende golfbaner i hele Sydsverige. Klubben er kendt for sine velplejede greens og fejlfri bunkers. De hurtige greens, der bidrager med svære udfordringer, er nok det, der præger scoren mest.

Hul 16 er banens signaturhul. Dette er det eneste hul, hvor der er vand i spil, og det anses for at være en virkelig udfordring. Par 5 hullet byder på flot udsigt fra tee og måler 440 meter fra gul.

Ulricehamn GK var den 29. golfklub som åbnede i Sverige 1947, og banen var klar til spil samme år. Den er blevet videreudviklet og tilpasset til moderne standarder gennem årene, men man har samtidigt bevaret historiens vingesus. På Ulricehamns GK holder man roughen kortklippet, hvilket giver spillerne bedre mulighed for at nyde omgivelserne fra de fine udsigtspunkter. Du kan blandt andet skue helt til Falköping fra tee på hul 12, og du ser Borås fra tee på hul 16.

Træningsfaciliteter

Ulricehams GK har en restaurant med et godt udvalg af retter samt en velfyldt proshop. Klubben her endvidere gode træningsområder; driving range med golfstudio, puttinggreen og områder, hvor man kan øve indspil. Hul 1 og hul 10’s teesteder ligger lige ved siden af klubhuset.

Overnatning

Ulricehams GK har standpladser med el for campingvogne og autocampers. Pris 100,- SEK pr. døgn. Golfklubben samarbejder også med flere hoteller og overnatningssteder i nærheden og kan tilbyde fordelagtige golfpakker. Se hjemmesiden for mere information.

Rutevejledning

Rutevejledning