Tönnersjö Golfklub

Del artiklen her

Tönnersjö GK ligger 15 minutter syd for Halmstad i herligt skovmiljø. 18-hulsbanen ligger i let kuperet terræn og byder på spændende udfordringer, der stiller krav til strategisk spil. Klubben har også en 9-huls Pay & Play-bane, der er åben for alle spillere.

Banebeskrivelse

18-hulsbanen på Tönnersjö GK byder på billedskønne omgivelser. Ejeren af området, Karl-Erik Karlsson, påbegyndte arbejdet med at tegne banen allerede i 1980'erne, og den åbnede i 2004. Banen er miljøcertificeret, og den snirkler sig naturligt indover det oprindelige naturlandskab. Spilleren møder få bunkere undervejs, men de er tilgengæld udspekuleret placeret. Høje egetræer udgør også naturlige forhindringer.

Banens par er 72, og det let kuperede terræn rummer flere spændende vandforhindringer. Uerfarne spillere har mulighed for at slå sig rundt om dem. De første ni huller regnes som de vanskeligste, men til gengæld får spilleren en magisk udsigt på hul 6. Derfra kan man se udover hele Laholmsbukten, Olausbukten og havnen i Halmstad. Hul 7 er nok banens vanskeligste og byder også på vandforhindringer. Banens største vandforhindringer ligger udspekuleret bag greenen på hul 8 og driller også ved både hul 8, hul 17 og hul 18.

Miljø og træningsfaciliteter

Klubben har driving range, putting green og træningsområder i tillæg til 9-hulsbanen. Receptionen og proshopen ligger lige ved banen. Golfanlæget ligger i et gammelt kulturlandskab med små bløde hældninger, hvor bække, høje egetræer og mindre vandfald er bevarede. Golfklubbens restaurant er placeret i et skønt stenhus, der stammer fra det tidlige 1900-tal. Åben pejs, dejlig mad og historisk atmosfære er stikkord, der rammer plet. På området er der også mulighed for jagt på andet end ´Birdies´.

Overnating

Lige overfor receptionen ligger 9 hotelværelser. Ved korthulsbanen ligger der desuden 7 hytter, og hver hytte har fællesrum med køkken, 2 soveværelser, brusebad og toilet. For yderligere information se klubbens hjemmeside.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Inspiration fra

Tönnersjö Golfklub