Den skjulte kvindemagt

Skarhults Slot

Del artiklen her

Velkommen til Skarhult slot – et af Sveriges bedst bevarede renæssanceslotte. Her finder du en fantastisk historie om kvinderne, der i det skjulte styrede Skarhult fra 1800-tallet og frem.

Johannes Nielsen af Skarholt nævnes helt tilbage i 1353. I 1856 opkøbtes Skarhult af Karl XIV Johan, som bestilte tegninger over en omfattende renovering af arkitekten Carl Georg Brunius. I 1844 solgte Oscar 1. godset videre til slægten von Schwerin, som gennemførte flere af de planlagte renoveringer. Skarhult slot er et privat hjem, som i dag bebos af Carl Johan og Alexandra von Schwerin med deres tre børn. Med udstillingen ”Den skjulte kvindemagt – 500 år på Skarhult slot” åbnes dele af slottet for offentligheden.

Udstillingen: Den skjulte kvindemagt og børnene på Skarhult slot.

Hvad laver en slotsfrue egentlig? Ifølge arvefølgen er Skarhult gået i arv fra far til søn. Når der savnedes sønner, blev den ældste datters mand automatisk ny ejer. Kun mænd! Da kvinden formelt var umyndig, blev hendes historie sjældent fortalt, skønt hun i praksis var den der bestemte. På udstillingen ”Den skjulte kvindemagt – 500 år på Skarhult slot” vises 20 slotsfruers liv i de sale, som kvinderne skabte, levede og døde i. Deres medrivende skæbner, fra mobbet caféservitrice til excentrisk dronning, vises i nærbilleder. Disse kvinder har med mod, handlekraft og ambitioner afgjort slottets skæbne.

Døden i børnekammeret

Skarhults slotsfruer var mere end travle virksomhedsledere. De var mødre til sammenlagt 59 børn. Men hvert år bøjede 10.000 svenske mødre sig over en lille kiste og kyssede deres barn farvel. Hvorfor måtte hver anden mor se sit barn dø? Hvorfor slog forældrene sine børn? Hvorfor drak pigerne øl til morgenmaden?

De glemte børn

Alt har en sammenhæng. Så længe kvindehistorien er en hvid plet, eksisterer børnene ikke. Før var gennemsnitsalderen 39 år, og en stor del af befolkningen var børn. Hvordan var det at føde i 1600-tallet? Hvem var 1700-tallets børn? Skarhult fortsætter stædigt med at forske i den oversete historie; Sveriges skjulte fortid. Det fælles fundament knager under tyngden af de ufortalte sandheder. Udstillingen "Den skjulte kvindemagt" genåbner 1. april 2015 og toppes med børnenes historie. I de forskellige sale stifter vi nærmere bekendtskab med Skarhults børn og deres mødre.

Egen guide

Den bedste oplevelse får du sammen med din egen guide. Rundturen vækker slotsfruer fra fem århundreder til live. Deres liv og stræben vises i nærbilleder, og den kvalificerede guide besvarer dine spørgsmål. Rundturene, som foregår på svensk, dansk, engelsk og fransk, finder sted inde på udstillingen og varer cirka 45 minutter (kan også ske i borggården for handicappede).

Slotscaféen

I slottets jagtkælder ved borggården ligger Skarhult café. Her serveres drikkevarer, mættende supper og nybagt brød fra Sankt Jakobs stenovnsbageri i Lund. Caféen åbner den 1. april og holder derefter åbent onsdag-søndag kl. 11-17.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Åbningstider og priser

Ons-Søn
11-17
Entré voksen
70 SEK
Entre børn u. 18
Gratis

Inspiration fra

Skarhults Slot