Kristianstad Konsthal

Del artiklen her

Kristianstad er porten til det svenske ”Vattenriket” – men det er også stedet, hvor du kan opleve svensk og international samtidskunst. I Kristianstads Konsthall kan du også ofte få mulighed for at møde kunstnerne bag værkerne.

Aktuel udstilling på Kristianstads Konsthall

Lige nu kan du opleve udstillingen ”Se fyra konstnärer”, som handler om kunstens rolle i det offentlige rum. Udstillingens titel er et ordspil over C4, den danske Christians IVs monogram, som du finder overalt i Kristianstad.

Kunstværkerne i udstillingen spænder hele vejen fra Åsa Maria Bengtssons samfundsorienterede værker med inspiration fra både keramik, orientalske tæpper og barokken til Ditte Eljeskovs undersøgelser af malerier og medierbilder af Rihannas påklædning.

Besøg også udstillingen på regionsmuseet

Når du tager på Kristianstads Konsthall, har du mulighed for at besøge Regionsmuseet i samme omgang. Den nye, faste udstilling her hedder ”C400 – staden i vattenriket” og fortæller historien om Kristianstad – hele 400 år tilbage i tiden. Kristianstad er grundlagt af danske Christian IV og i udstillingen kan du få historien om hans visioner for byen, der skulle være et fyrtårn for renæssancen. På udstillingen kan du bl.a. se en miniature udgave af hele byen og desuden få et overblik over, hvad der skete, da danskerne belejrede Kristianstad i slutningen af 1600-tallet.

Hør historien om den polske konge Stanislaus, som søgte ly i et ubeboet hus, da Kristianstad pludselig blev eksilhovedstad for Polen i 1709.

Regionsmuseet og kunsthallen har altid fri entré.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Åbningstider

Sep–maj
Tirs-fre
12–17
Lør-søn
11–16
Juni–aug
Alle dage
11–17