Off-piste, når det er allerbedst

Heli-skiing

Del artiklen her

Kombinationen af at flyve med helikopter over de snedækkede fjelde, og følelsen når du endelig står på toppen og oplever udsigten over det smukke vinterlandskab, vil uden tvivl give dig et minde for livet. Men det er blot begyndelsen. Med skiløbet, der venter dig, vil begejstringen og glæden nå helt nye højder.

I selskab med en erfaren bjergguide, der kan vise dig den bedste vej og optimale oplevelse nedover fjeldsiderne, ”svæver” du over den jomfruelige sne, som har ligget urørt og ventet på netop dig. Skiløb bliver ikke bedre!

I Sverige er sikkerheden omkring Heli-Skiing, som med alt andet, altid i top, og du bliver altid guidet af erfarne og kompetente ski-guider. Dette ikke mindst for at du kan føle dig helt tryg, men bestemt også for at du kan drage nytte af guidernes lokalkendskab og være sikker på den ultimative ski-oplevelse.

Åre, Foto: Henrik Trygg

ACTION OG STORSLÅET NATUR

Selvom ”action”-elementet er i fokus for de fleste, må du også huske på, at tage tid til rigtig at sætte pris på den storslåede naturoplevelse som offpiste-skiløb og helikopterflyvning i Sverige altid er. Optimal sne, fantastisk offpiste-landskab, smuk natur og ”action”.

Heli-Ski i Sverige er en absolut unik oplevelse som enhver ægte ski-entusiast og naturelsker bør unde sig selv.

SKI 200 KM NORD FOR POLARCIRKELEN

Björkliden, som ligger længst mod nordvest i Sverige, byder på et smukt heliski-område midt mellem Kebnekaise-massivet og Riksgränsen-fjeldet, tæt på grænsen til Norge. Med over 100 bjergtoppe og et samlet areal, der svarer til ca. halvdelen af alle de tilgængelige skiområder i Østrig, er der tale om et sandt offpiste Eldorado. I Björkliden vil du opleve uforglemelig heli-skiing i arktisk højfjeldsmiljø, 200 km nord for Polarcirkelen.

Skisportsstedet Riksgränsen, længst mod nord i Sverige, kan prale af imponerende fjelde med faldhøjder på mellem 700 og 900 meter, indenfor blot få minutters helikopterflyvning, mens enkelte af de dramatiske fjeldtoppe omkring Kebnekaise-massivet lokker med hele 1.400 meter i faldhøjde.

Også i Funäsfjällen er forhold og omgivelser nærmest optimale for offpiste oplevelser med helikopter. Da området har en høj beliggenhed og få fastboende indbyggere, er de tilgængelige skiområder for offpiste meget store – og dermed også mulighederne for at være den første i helt uberørt puddersne. Du kan udforske mange af de gode offpiste-områder på egen hånd, mens andre er svære – ja, nærmest umulige – at finde uden en lokalkendt guide; så det anbefales at tage ture med en guide også. Funäsdalsberget er en oplagt destination for mindeværdige adrenalin-sus, lange offpiste-ture og imponerende udsigter fra toppen af landskabet.

Også Lofsdalen, som er en kendt og elsket destination for mange danskere, byder på muligheden for at opleve Heli-Ski. Jämtlands Flyg, som ligger i blot 15 minutters flyvetid fra skiområderne i Lofsdalen, har stor erfaring med at levere unikke offpiste-oplevelser i området. Desuden er det populære og kæmpestore skiområde Åre endnu en oplagt destination. Også her vil erfarne guider stige ud af helikopteren sammen med dig på fjeldets højeste top, og guide dig sikkert nedover den urørte puddersne til en action-, natur- og adrenalin-oplevelse du sent vil glemme.

Heli-Ski i Sverige bør ingen sand ski-entusiast gå glip af! Se alle skidestinationer i Sverige her!

Anbefalede aktiviteter