Puls, udfordringer og eventyr på højt niveau

Upzone Äventyrspark

Del artiklen her

Overvind dig selv eller kæmp mod dine venner i en adrenalinfyldt dyst i trætoppe og på slagmarken.

Adrenalinen pumper, du er fuldt koncentreret og får brug for både instinkt og styrke: Om få sekunder går det løs, når det endelige slag skal udkæmpes mellem dig og dine venner. I Upzone adventure park i Ängelholm kan du udfordre familien, vennerne eller dine skolekammerater i forskellige discipliner højt oppe i de svenske trætoppe og på slagmarken, hvor der kæmpes med bue og pil. Uanset hvor I duellerer, får i oplevelser på et niveau, der er lige til at blive høj af.

Upzone tilbyder klatring i trætopbaner i forskellige sværhedsgrader og højder, hvor alle kan være med. Både de, der ikke kan få det vildt nok, og de, der først lige skal vænne sig til at færdes uden fast grund mellem træerne. I Ängelholm har Upzone anlagt seks baner – fra 4 til 15 meters højde – og svævebaner, der fremkalder masser af hvinende fryd. Den længste svævebane er hele 120 meter lang. Banerne varierer med forskellige overgange fra træ til træ. Kast dig ud i klatrenettet, der kræver styrke, fokuser på balancen, når du går over en wire flere meter over jorden, sving dig i lianer og træk vejret dybt, før du sætter den ene fod foran den anden på vej over en gren til næste plateau.

Hurtigst til træets top

Mens klatring i trætoppe primært er en personlig udfordring, venter der andre og mere hæsblæsende aktiviteter til dig, der elsker en venskabelig fight. En af de nyeste udfordringer i Upzone er Race Climb, hvor det gælder om at komme hurtigst op ad træet med et klatregreb rundt om stammen. Ring med klokken i træets top for at sætte tidtagningen i stå – måske er det dig, der er det hurtigste egern i skoven, så du kommer på Upzones Score Board med titlen Climb Master. Anden gang vil du måske udfordre dig selv endnu mere, og i så fald kan du tage turen op ad stammen med isøkser.

En kamp om ære med bue og pil

Hvis du ikke er så meget til højder, kan du samle dit dream team og kæmpe et drabeligt, men ufarligt, slag på jorden i aktiviteten Combat Archery Tag, hvor I har et ganske simpelt våben til rådighed, nemlig bue og pil. Grav dybt i underbevidstheden for at finde urinstinkterne frem i denne fartfyldte og episke kamp mellem venner om sejr, ære og titlen Tag Master. Combat Archery Tag udkæmpes med skumpile, så ingen kommer til skade, og der er mulighed for at booke dette spil både på Upzones egne slagmarker og på en anden destination, hvis I ønsker det.

Læs mere og find inspiration til en action packed udflugt på www.upzone.se


Inspiration fra

Upzone Äventyrspark