Et af Sveriges bedste spahoteller

Ystad Saltsjöbad

Del artiklen her

På Ystad Saltsjöbad bliver du forkælet med spaoplevelser, natur og lækker mad. Nyd også godt af den prisbelønnede spaoplevelse, "Creek Experience" som vækker dine sanser og afslapper din krop.

På den smukke kyst ved Österlen i Skåne ligger den lille by, Ystad, og helt nede ved stranden finder du Ystad Saltsjöbad – et hotel, spa og konferencecenter, der har eksisteret i over 100 år. Blot en lille times kørsel fra Malmö, finder du hotellet med udendørs pool, solstole og bar, som på varme sommerdage er et tilløbsstykke for livsnydere. Nyd lækker mad, spabehandlinger og smukke omgivelser på et af Sveriges bedste spahoteller.

SALT CREEK SPA

På Ystad Saltsjöbads spa, Salt Creek Spa, kan du forkæle dig selv med en enkelt spabehandling eller en hel spaweekend. Netop på grund af de lækre spaoplevelser har Ystad Saltsjöbad længe været et af de mest populære spahoteller i hele Skåne.

De absolut varmeste anbefalinger går til den prisbelønnede oplevelse ”The Creek Experience”, hvor du får en helkropsbehandling konstrueret ud fra de fire elementer, jord, vand, ild og luft. Behandlingen pirrer dine sanser og afslapper din krop.

Den almindelige spaentré inkluderer indendørs pool, jacuzzi, sauna, dampbad og relax-afdeling. Om sommeren har du også mulighed for at dyppe dig i den udendørs pool.

RESTAURANTERNE PÅ YSTAD SALTSJÖBAD

Ystad Saltsjöbad huser to restauranter, svensk-amerikansk seafood restaurant og en fransk bistro, begge sat i moderne omgivelser og med fokus på kærlighed til maden.

PORT
Port laver mad inspireret af den amerikanske østkyst og restaurantens menu har derfor masser af friske skaldyr, fisk og grøntsager i centrum. Maden er rustik med toner og smage, der spiller på ægte ”homecooking” fra de amerikanske kysthjem. Port sætter desuden en stolthed i at købe lokale produkter og sørge for, at råvarerne altid er friske. En moderne restaurant med velkendte hovedingredienser, der fungerer som et toneklart akkompagnement til havets brusen blot 20 meter derfra.

Læs menuen her

VITAS
Vitas er et fransk-amerikansk brasserie. Kokken trækker linjer tilbage til klassiske franske bistroer som Balthazar og Pastis i New York og blander den franske stil med maden fra de unikke, uformelle diners, som man kender dem fra en de amerikanske landeveje. Her kan du nyde en enkel anretning med charcuterier og små forretter. For de som har oparbejdet en større appetit, sender kokken bøfferne direkte fra grill til tallerken med både dekadent tilbehør som trøffel og andelever, og mere jordnære kombinationer som bearnaise og en salat. Vælg mellem et godt glas vin, en kold øl eller et fint udvalg af bobler til at fuldende smagsoplevelsen.

Læs menuen her

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning