Et sommerparadis på vestkysten i Bohuslän

Ramsvik Stugby & Camping

Del artiklen her

Ramsvik Stugby & Camping er børnenes favorit. For det er nemlig børnene, som er i centrum på den familieejede campingplads med hytter og standpladser til campere og campingvogne.

Ramsvik ligger 10 km nord for Smögen. Både campingplads og hytteområde har fin udsigt over Bohuslän og ligger tæt ved havet med badestrand og klipper. Mange kalder dette for deres sommerparadis.

Alle hytter ligger i en radius af 100 meter fra havet, mange med enestående havudsigt. Udover hytter har Ramsvik flere alternativer for overnatning. Læs mere om dette her

På området er der også en restaurant med udendørs servering og isbar. Sommeren igennem arrangeres temaaftener og underholdning med mere.

Der er meget du kan foretage dig, under dit ophold på Ramsvik Camping. Er du vild med at fiske, kan du følge med på en fisketur. Trænger du til slappe af, så gå ned til saunaen, bare fire meter fra havet. Her kan du tage en dukkert i det salte vand, inden du går ind og varmer dig i saunaen. Du kan leje en robåd og udforske skærgårdsøerne på egen hånd. Orker du ikke at ro, kan du i stedet leje en motorbåd.

Det er en smuk oplevelse at vandre i naturen ved Ramsvik. Der er mange stier over granitklipperne og i det nærliggende naturreservat. Langs hele Bohusläns kyst er der mange aktivitetsmuligheder; Cykeludlejning, diverse ture, udflugter og lignende. Desuden har Ramsvik Stugby & Camping egne arrangementer, og oplevelsescentret Nordens Ark ligger i nærheden.

For børnene er Ramsvik et paradis med egen bro, hvor de kan fiske krabber samt iscafé og morsomme vandcykler. Stranden byder på herlig leg, salte bade og fine sommerminder.

Følg

Rutevejledning

Rutevejledning

Fakta

Overnatning
Flere muligheder
Nærhed til havet
Ja
Børnevenligt
Ja
Åbent 2015
30/4-27/9