Slot i storslåede omgivelser ved havet

Örenäs Slott

Del artiklen her

En frodig oase ved den smukke skånske vestkyst. Örenäs slott er et storslået moderne hotel- og konferenceanlæg, blot 15 km syd for Helsingborg og med pragtfuld udsigt over Øresund, Hven og Danmark.

Bryllupper, fester, konferencer og slotsromantik

Örenäs slott ligger på den skånske vestkyst med fantastisk udsigt over Øresund og Hven. Det imponerende festlokale har pragtfuld udsigt over havet og danner ramme om mange bryllupper, fester og banketter. Men stedet er også flittigt besøgt af par, der vil opleve en romantisk weekend eller nyde den lækre mad i smukke omgivelser. Endvidere er slottet et populært konferenceanlæg med det seneste inden for teknik, lys, luft og ergonomi. Slottet har 115 værelser. De fleste ligger i hotel- og herregårdsbygningen, og på selve slottet er der ti værelser samt en smuk slotssuite på tredje sal. Udover den populære slotsrestaurant er der to barer, billard, bibliotek og spilleværelse samt hyggelige saloner, hvor man kan slappe af i historiske omgivelser.

Lige neden for slottet ligger den lille fiskerby Ålaboderna, som sammen med Glumslövs runde bakker, lokker til skønne gåture og motion. Desuden findes et fuldt udstyret fitnesslokale samt et komplet udendørs træningscenter i parken. Om sommeren kan man bade i poolen eller i havet, og slottet har endvidere både boulebane og minigolf.

Et historisk mødested for moderne mennesker

Allerede i 1867 købte herredshøvdingen August Anderberg stedet, og 50 år senere indledtes byggeriet af det, der i dag er Örenäs slott - et selvfølgeligt mødested for moderne mennesker med høje krav, som vil nyde naturen, historien og den gode mad. Örenäs ligger syd for Helsingborg og der er ikke langt, hverken til Lund eller Malmö.

På Örenäs slotsrestaurant har man en genuin interesse for mad, og med engagement, kærlighed og respekt for de fine råvarer, værner kokkene om den skånske madkultur og laver maden fra bunden. Gæsterne kan altid forvente sig en god overraskelse, uanset om det handler om en fin tre-retters middag eller slottets populære søndagsbrunch. Der sker hele tiden noget spændende på Örenäs, der er ekspert i skræddersyede pakker som Luksus på slottet, Örenäspakken, Valborg (svensk tradition med bål den 30. april) og den herlige sommerpakke. Se flere pakker og nyheder på hjemmesiden.