Hela Sverige i miniature

Nils Holgerssons verden

Del artiklen her

I Nils Holgerssons verden møder I et miniature Sverige med herlige aktiviteter og eventyr. Hvad med at prøve eventyrbanen, ni meter oppe mellem trætoppene, pedalbilerne, 18-hullers minigolfbanen, legepladsen med klatrenet, hoppepuden og laserskydebanen?

Lærerigt og sjovt
Nils Holgerssons verden ligger ved Södra Vi, cirka 10 km nord for Vimmerby. Her er alt opbygget som et miniature Sverige i skalaerne 1:3 og 1:8. Det er hensigten, at gæsterne skal få et godt billede af, hvordan Sverige så ud i slutningen af 1800-tallet. I vil føle, at I sidder på ryggen af gåsen sammen med Nils Holgersson, da han foretog sin forunderlige rejse gennem Sverige.

Eventyrbanen oppe i træerne er meget populær. I den 250 meter lange svævebane befinder I jer ni meter oppe i luften. I kan også klatre i reb og i net, gå på smalle plankestier og suse af sted på svævebanen.

På skydebanen kan I teste jeres talenter i forskellige spil eller skyde lerduer og vilde dyr på en skærm.

Mad og overnatning
Der serveres frokost i området, og I kan også købe is eller kaffe og kage. Ønsker I at overnatte, kan I leje en hytte i tilslutning til anlægget.

Entré

3-12 år
175 sek
13-60
215 sek
60+
200 sek